Produktion af frøpapir

Spirpapir er håndlavet på den helt gammeldags måde. Det er ikke bare produktion, men kunsthåndværk.

Forberedelse af genbrugspapir

Jeg indsamler genbrugspapir fra lokale kontorer, Kolding Kommune, Koldingbibliotek og Skatkammeret. Papiret makuleres og blendes med vand, for at blive til papirpulp. Der bruges så vidt muligt regnvand i produktionen, afhængig af sæson.

Tilsætning af Blomsterfrø

Efterfølgende tilføjes der en nøje udvalgt blanding af over 20 forskellige blomsterfrø til papirpulpen. Der bruges mellem 0,5 og 1 gram frø pr. A4-ark. Dog er det umuligt at sige, hvor mange af hver slags.

Støbning af nyt Papir

Papirpulpen støbes derefter til ark ved hjælp af en speciallavet træramme med finmasket net i rustfrit stål.

Jeg anvender vakuum til at fjerne overskydende vand fra papiret, hvilket tillader mig at genanvende vandet i processen op til 4-5 gange om dagen og dermed reducerer vandforbruget betydeligt.

Denne vakuum ”anordning” har jeg selv bygget til formålet.

Tørring og kvalitetskontrol

De formede papirark tørres over 16-20 timer under kontrollerede temperatur- og luftfugtighedsforhold.

Dette sikrer, at frøenes spireevne forbliver optimal, hvilket er afgørende for produktkvaliteten.

Miljøvenligt tryk med frugtfarver

Da frøpapiret er lidt tykkere og har en grov tekstur, kan det være svært at printe på.

Jeg har derfor en særlig løsning, hvor jeg desuden printer med en plantebaseret frugtfarve som er fri for kemikalier og faktisk spiselig, så papiret kan plantes direkte i jorden.

Denne omhyggelige og miljøbevidste tilgang til produktionen af Spirpapir er en højtprioriteret del i mit engagement i at fremme bæredygtighed og biodiversitet.

Spirpapirs værksted er bygget hovedsageligt af genbrugs- og restmaterialer.