55,00 kr.
Gavemærker med 27 hjemmehørende blomsterfrø
Pakke med 5 stk.
(5 x 9 cm)
Papiret er håndlavet i Kolding af genbrugspapir og en frøblanding af 27 hjemmehørende planter indsamlet i Danmark. Det kan plantes efter brug i stedet for at ende som affald. Når du planter papiret, opløses det og frøene begynder at spire. Inden længe vil du se smukke blomster springe ud af det, der engang var et stykke papir.
Hvert stykke er unikt, og derfor skal man forvente, at papiret varierer i tykkelse, farve og tekstur.
Motivet forestiller en Kællingetand i blomst og to Almindelige Blåfugle: hun er brun med orange prikker, han lyseblå med mørk kant. Det er her deres historie starter. Kællingetand er vært for næste generation – her lægger hunnen sine æg, og larverne finder deres første måltid.
Plant papiret og skab et lille stykke vild natur. Med lidt held vender den smukke Blåfugl tilbage til din have – og historien begynder forfra.
Motivet er malet af Anne Godsk.
SÅNING AF FRØPAPIR
Udendørs: april til oktober
Frøblandingen er bedst egnet til sandet jord, som ikke må gødes.
Riv frøpapiret i mindre stykker så det kan fordeles, for at undgå at planterne vokser for tæt. Dæk med et tyndt lag jord og hold fugtig, og du vil se de første spirer indenfor 2-3 uger.
Da spiringstiden kan variere, skal du udvise tålmodighed og give frøene tilstrækkelig tid til at spire. Frøblandingen består af både 1årige og flerårige blomster. Nogle af frøene i denne blanding kræver en kuldeperiode for at spire, og derfor vil de først vokse året efter og så kommer de igen år efter år.
