Frøpapir kalender fra Spirpapir er håndlavet i Kolding og består af genanvendt papir og en frøblanding af 27 hjemmehørende blomster, som er dyrket og indsamlet i Danmark.
Det er dejligt at se flere og flere haver og områder med vilde blomster – men det er også vigtigt at så forskellige arter, som gavner naturen og biodiversiteten i Danmark.
Derfor forsøger vi at tilføje så mange forskellige frø som muligt i Spirpapir. På denne måde sikrer man, at der vil være planter der trives, uanset hvilken slags jord man planter papiret i, og at der hele tiden er nogle planter i blomst – fra tidlig forår til sen efterår.
Hvert ark er unikt, og derfor skal man forvente, at papiret varierer i tykkelse, farve og tekstur. Da papiret er ubleget og helt naturligt, vil man på overfladen kunne ane lidt gule/brune farver, som bliver afgivet af nogle af de mange frø der sidder i papiret.
Ligesom alle andre Spirpapir-produkter er kalenderen fremstillet udelukkende af genbrugs- og restmaterialer. Den fine træholder er lavet af resttræ fra Dansk Varebilindretning, en lokal virksomhed, der specialiserer sig i skræddersyede bilindretninger i træ. Gennem vores samarbejde udnytter vi de små trærester, som ellers ville gå til spilde, og giver dem nyt liv.
SÅNING AF FRØPAPIR
Papiret kan sås fra april til oktober – enten direkte i haven eller i en stor krukke. Frøblandingen er bedst egnet til sandet jord, som ikke skal gødes.
Sår du papiret sent om efteråret, vil det først spire og blomstre i foråret. Fordelen ved at så papiret om efteråret er, at de alle vil blomstre det kommende forår.
Sår du papiret om foråret, vil rigtig mange også spire, men nogle få af de flerårige og kuldekimere, vil først blomstre på 2. år.
Uanset hvad, så kommer papiret til at blomstre i mange år efter!
- Riv papiret i mindre stykker så det kan fordeles, for at undgå at planterne vokser for tæt.
- Dæk med et tyndt lag jord (maks. 1 cm), hold fugtig og du vil se de første spirer indenfor 2-3 uger.
Hos HVERDAGSHAVEN kan du læse lidt mere om betydningen af hjemmehørende arter.
SPIRPAPIR HJEMMEHØRENDE FRØBLANDING
Flerårige:
Alm. Røllike, Achillea millefolium
Farve-gåseurt, Anthemis tinctoria
Smalbladet klokke, Campanula persicifolia
Blåklokke, Campanula rotundifolia
Nældebladet klokke, Campanula trachelium
Alm. knopurt, Centaurea jacea
Knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris
Prikbladet perikon, Hypericum perforatum
Hvid okseøje, Leucanthemum vulgare
Kællingetand, Lotus corniculatus
Tjærenellike, Lychnis viscaria
Trævlekrone, Silene flos-cuculi
Merian, Origanum vulgare
Gul snerre, Galium verum
Cikorie,Cichorium intubus
Blåhat, Knautia arvensis
Dunet vejbred, Plantago media
Hulkravet kodriver, Primula veris
Alm. brunelle, Prunalla vulgaris
Nikkende limurt, Silene nutans
Dagpragtstjerne, Silene dioica
Blæresmælde, Silene vulgaris
Moskus katost, Malva moschata
Enårige:
Kornblomst, Centaurea cyanus
Kornvalmue, Papaver rhoeas
Toårige:
Alm. slangehoved, Echium vulgare
Løgkarse – Alliaria P.
Vild gulerod, Daucus carota